Webshop
Ragnerok - kontakt
Billigt middelaldertelt til liverollespil
Rollespillere lærer at sætte pris på et ordentligt sted at overnatte til weekend-scenariet, et sted i ly for regn og til opbevaring af diverse `offgame-sager´. Slå jer evt. sammen om teltet til orkklanen, tyvelauget eller elverfolket. Teltet kan udsmykkes, dekoreres,camufleres, maltrakteres... som man har lyst.
Teltet i kraftigt bomuldslærred måler 3 x 3 meter. Når det er slået ned, er den længste del 2 meter lang. Siderne sættes på i to stykker.

Den firkantede form med de lige vægge giver et hav af anvendelsesmuligheder og teltet kan sættes op af en enkelt person på 30min.
Teltet vejer ialt 60 kg, fordelt på 3 sammenpakninger. Det har to vinduer og to `døre´. Teltet fås i creme-farve og med teltet følger både jernpløkker og en hammer. Som ekstra tilbehør kan købes flere pløkker i noget bedre kvalitet end dem, der følger med teltet. De ekstra smedejernspløkker kan ses her og koster 100 kr for 5 stk. http://www.ragnerok.dk/Teltpløk_til_Middelaldertelt
Prisen på teltet er kun 5.500,- kr. plus fragt.
Ring og bestil det på 56 65 65 40.
Vejledning til opsætning:
Trin 1: Overdelen lægges ud på græsset, hvor teltet skal stå.
Trin 2: De lette træstolper er allerede monteret på siderne, så nu sættes den første hjørnestolpe ind i hullet på hjørnet af overdelen og denne del løftes jo således op. Sæt bardunerne fast, så hjørnet er fæstnet og gå videre til de tre andre hjørner, hvor det samme gentages.
Trin 3: Sæt midterstolpen på plads inde i teltet.
Trin 4: Sæt de resterende stolper op i stolpehullerne i overdelen og sæt de resterende barduner på plads. Luk dér, hvor de to sider møder hinanden. God fornøjelse med dit telt!
Teltet er velegnet til rollespil i skoven, til handelstelt på markedspladsen eller til havefesten.
|
Teltpløk til Middelaldertelt T-formet solid smedejernspløk i 12 mm rundjern. |

